'A blast from the past'. På grund af hussalg/flytning måtte jeg skille mig af med det meste af stereosystemet i 2014. Tilbage blev kun de herlige Stax Signature med SRD-7, kontrolforstærker og pladespiller. I stedet for den hjemmestrikkede Mos-Fet kl.A forstærker, trækkes Stax'en af en billig kineser a.la. denneher: http://www.amazon.com/Lepai-LP-2020A-Tr ... B0049P6OTI og det går helt fint, selvom den mangler 20 år i at være vintage. SRD-7 er passiv med banan bøsninger bagpå, så den optræder i flere versioner.
thov skrev:'A blast from the past'. På grund af hussalg/flytning måtte jeg skille mig af med det meste af stereosystemet i 2014. Tilbage blev kun de herlige Stax Signature med SRD-7, kontrolforstærker og pladespiller. I stedet for den hjemmestrikkede Mos-Fet kl.A forstærker, trækkes Stax'en af en billig kineser a.la. denneher: http://www.amazon.com/Lepai-LP-2020A-Tr ... B0049P6OTI og det går helt fint, selvom den mangler 20 år i at være vintage. SRD-7 er passiv med banan bøsninger bagpå, så den optræder i flere versioner.
mvh. Torsten
Hej Torsten.
Den findes i tre fire generationer, med hhv uden tilslutning til el-nettet. - Plus den findes med både "normal" og "pro" bias. Svjh er Signature'n en Pro model? Fem ben i stikket?
Jeg har to SRD-7'ere der desværre begge er uden ekstern spændingsforsyning. De lider af den skavank at de har svært ved at generere bias-spænding ved lave niveauer. Derfor mister de lidt af deres detaljerigdom. Med mindre de spiller så højt jeg ikke bryder mig om det mere... Mine er den helt gamle "normal bias" model af Lambda'erne.
Ja, jeg burde have haft tid, men så gik min ReVox i ged....
Men en meget kort session sagde helt klart at SRD7 er Meget bedre end den batteridrevne. Men det er måske også lidt uretfærdgt at sammenligne en Batteridims til en tudse med en Radford STA 25/VI.
Jeg vil prøve at se om jeg ikke kan få lidt mere lytning ind på de to tingester
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, PT: Ortofon SPU Royal N, NLE22 med batteriforsyninger, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Ok, nu har jeg så fået lyttet. Det var såmænd ikke så svært at beslutte sig for, at den der batteridims er meget dårligere end SRD-7. Men, som jeg sagde ovenfor, det er måske lidt uretfærdigt at sammenligne en Radford med en batteridrevet SRD-X. SRD-7 for enden af min Radford har simpelthen bedre kontrol over hovedtelefonen. Der er flere detaljer og mere 'luft' og tre-dimensionalitet. Ikke sådan at sige at SRD-X ikke kan bruges eller at den ikke er pengene værd, men man når altså bare længere ind i musikken med SRD-7.
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, PT: Ortofon SPU Royal N, NLE22 med batteriforsyninger, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.
Så havnede der et sæt af den allerførste SR-Lamda her også og med den passive boks SRD-7SB. Hold kæf., hvor spiller de godt.......... Er noget målløs og næsten klar til at rydde resten af mine vintage headphones fra hylden og ud og væk, Sennheiser, Grado, Koss .... Væk. Virkelig musikalske, luftige med en god stram bund. Tænk en lyd man kunne lave for 35 år siden. Meget elektrostatiske( mærkeligt nok! og åbne i klangen. Fed aften i haven med en ny pladesamling.
Jesper
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Hvorfor ikke bare smide en isolationstrafo og en cockroft i kassen, der er masser af plads ...SRD7 trafo'erne er faktisk ret gode ...Lundahl's ll1630 er bedre, men de koster en hel del mere og så kan det bedre betale sig at lave en rigtig amp
Ja, de gamle Lambda'er er rigtige gode ....selv den dag idag, og faktisk en hel del bedre end mange af de senere