af spuncut » man 29. jan 2018 01:28
Som jeg har forstået er det alle dem som er samlet i Hørning der har et "X" efter modelbetegnelsen. Hvis du ser på billedet af "pre-Scanspeak" har den affræset kant omkring diskant og baffel er grå, hvilket tyder på en Århusmodel fra Skaanings bror, uden "X". Hørning-modellerne er uden affræsning og har en rød/brun farve på bafflel. Men din udgave er uden affræsning, men med grå baffel, derfor skønner jeg at den er en Århus/Hørning-mellem-model, og det er blot et gæt ud fra en evolutionær tankegang. Der er dog ingen tvivl om at de tidlige modeller, dem fra Århus, kom uden terminaler og diskantregulering. Hvis ikke din er en X-model så må den være en "lige-før-X" -model.
Den udgave du viser i reklamen er fra den periode hvor Scanspeak netop havde sat D38-diskanten i produktion, men endnu ikke var færdig med bassen. Den er forøvrigt en af mine yndlings A25-udgaver, da jeg skulle mene at den går dybere i bassen end den rene Scanspeak-udgave. Denne mellemudgave findes dog også i to udgaver idet SEAS-bassen kan være den gamle, m/ører eller den nye u/ører og der har jeg en ide om at den m/ører (Freddys) er mere transientvillig, har mere pust, end den u/ører (mine).
En A25 er derfor ikke bare en A25 idet der hele tiden dukker nye variationer op men det er jo også det der gør serien spændende og måske er det evolutionære perspektiv ikke den mest dækkende metode til at overskue serien, idet man godt kan få det indtryk at Scanspeak blot har produceret højtalere med de enheder der lige var til rådighed den uge.
MVH Henning
Pioneer: SA-6500II, 7500 og 8500II. Hafler: DH-220, P230, P500. Nikko: Alpha II, III, 130. Beta II, 30. Sentec SC8
Thorens TD160BII. Ortofon: MC30SII, T20. SME: 3009 Imp
Scandyna: A10: SS/SS A25: SE/SE, PL/PH, SS/SS, SE/SS. A30x: SS/SS. A45x: SS/SS