Abbey Road - 50 år

Fundamentet for vores passion
Besvar
Brugeravatar
Captain Phoenix
Indlæg: 2734
Tilmeldt: 07 jun 2010, 12:01
Lokalitet: 2500 Valby
Geografisk sted: København
Kontakt:

Abbey Road - 50 år

Indlæg af Captain Phoenix »

Så har vi nået dagen, hvor det sidst indspillede album af det største band ever, fylder 50 år.
Det er naturligvis Beatles' Abbey Road.
(Let It Be udkom senere, men var indspillet tidligere - og tvivlsomt overproduceret af Phil Spector).
Abbey Road.jpg
Nærmere præsentation af albummet er vel overflødig - og det bør findes i din pladesamling.

Abbey Road er et flot, flot punktum for Beatles' utrolige udvikling hen over blot små syv år.

Rejsen fra debut-albummet Please Please Me og hertil er imponerende - og hvis man sammenligner med andre bands musikalske (og bredere set: kultur-påvirkende) udvikling i en tilsvarende kort årrække, ser de fleste næsten ud til at stå stille.

Nuvel: Tiden - stort set hele 1960'erne - var en periode, hvor normer (og mange andre kunstformer) virkelig rykkede på den samfundsmæssige scene. Men alligevel - der er en grund til at Beatles stadig ses som det klart største band blandt mange andre gode fra den tid. Det handler selvfølgelig om musikken - men også om deres indflydelse i bredere forstand.

I anledning af jubilæet udkommer Abbey Road i en remastered genudgivelse, som jeg først får under pick-up'en senere. Men hvis Giles Martin (søn af "den-femte-beatle"- produceren George Martin) har gjort et lige så godt arbejde, som han gjorde med "The Beatles" (= det hvide album) sidste år, så kan vi se frem til et klarere og bedre lydende album med respekt for det oprindelige layout og balance.

Jeg glæder mig til at høre Abbey Road (igen, igen, igen - dét holder det bestemt til) - og finder fortsat placeringen som nr. 14 på Rolling Stones liste over alle tiders bedste album fortjent. (Nr. 1, 3, 5 og 10 er iøvrigt også besat af Beatles-album!)

Tillykke og tak til beatlerne for dette afsluttende festfyrværkeri.
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
HrAndersen
Indlæg: 880
Tilmeldt: 01 jun 2011, 10:34
Lokalitet: København
Geografisk sted: 2200

Re: Abbey Road - 50 år

Indlæg af HrAndersen »

Som et lille kuriosum til Phoenix fine beskrivelse af Beatles Abbey Road, kan jeg anbefale de første 14 min af programmet AK-24syv, der netop omhandler dette sidste album, som måske ikke; skulle have været det sidste alligevel.
De nye oplysninger stammer fra et gemt/glemt bånd der indeholder optagelser fra et møde i Apple studiet angående et kommende album.

Samtalen er interessant på flere punkter, dels diskuteres muligheden for et nyt album efter Abbey Road og samtidig viser den et stemningsbillede af de spændinger der er mellem medlemmerne og her er Paul McCartney åbenbart det største problem og i det hele taget den største Bi . . h.

Beatles historikere er i hvert fald helt oppe og køre og mener det ændre alt om hvad man hidtil har troet om dynamikken i gruppen og dermed gruppens opløsning.

Lint til AK-24syv's analyse af nyheden :
https://www.24syv.dk/programmer/ak-24sy ... dsangst-og

Link til den "originale" artikel i The Guardian:
https://www.theguardian.com/music/2019/ ... rnsey-road
Mvh
Michael


Jeg går primært efter udseende . . . det indvendige skal vi nok få styr på.
le-tube
Slettet efter eget ønske
Indlæg: 51
Tilmeldt: 11 sep 2019, 17:17
Lokalitet: aa

Re: Abbey Road - 50 år

Indlæg af le-tube »

..
Senest rettet af le-tube 30 dec 2019, 15:32, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Struktør
Indlæg: 419
Tilmeldt: 27 dec 2013, 15:04
Lokalitet: Thyregod
Geografisk sted: Midtjylland

Re: Abbey Road - 50 år

Indlæg af Struktør »

Er absolut til Beatles... Især fordi de var så nyskabende som de var, nu er det historie...
Har i denne uge gennemført svendeprøven for Bygningsstruktører, med et hamrende godt resultat, og det skal fejres, og hvad er mere naturligt at slå festerne sammen ... Så nu slappes der af med hamrende godt rødvin, tankerne om 2 yngre mennesker der har fået en oplevelse, og en plade der er absolut en af mine favoritter... Livet er sgu fedt...
A4CC6D87-2AC0-4514-A582-5AC6067058A5.jpeg
Mvh
Birger
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Besvar