Hej
Jeg har foranlediget af Elways kvaler med at lodde delefilter https://vintagehifi.dk/forum/viewtopic. ... 2&start=60 forfattet et lille notat med det mest basale om at lodde. Det er indsat her under. Jeg tænker det skulle være et emne der løbende arbejdes og udvides på.
Tanken er at vejlede brugerne herinde og dem der kigger med, med nogle generelle retningslinier at arbejde ud fra så man med lidt træning kan få bedre resultater med sin hobby.
Det er gjort med udgangspunkt i hvad man har og kan skaffe derhjemme uden at skulle tømme bankbogen
mvh Niels
Loddekolben:
Anskaf en af et anerkendt mærke! Jeg vil anbefale en Weller Magnestat, de er allestedsnærværende, uopslidelige, dele er rigelige og ikke dyre. Det er funktionel og robust afprøvet teknik der virker og giver den store fordel at der er mange af dem i omløb og der findes et stort reservedelsprogram til dem, både som nye, nos og brugte dele. Og til det behov de fleste har til vores hobby, er den rigelig fin (og ikke den der sætter begrænsningen :-) )
Der er feks. i skrivende stund to brugte stationer til salg på DBA til til hhv. 400,- og 450,- kr
Generelt bør en loddekolbe være omkring 50 watt, med temp. styring/termostat og den bør være til lavspænding, typisk 24 volt dvs. med transformer.
Ersa, Metcal, Oki, JBC og Weller selvfølgelig og flere andre er også gode, men ikke så udbredte som Weller Magnestat. Det er også en mere avanceret teknik der ligger bag, så de er dyrere både i anskaffelse og dele. Vi er i kilo kroner eller 10 kilo kroners klassen - en ny Metcal: 11 kkr..... De henvender sig til erhvervsmarkedet.
Undgå typer fra byggemarkeder og supermarkeder, de er ikke pengene værd, hverken fra ny eller som brugt.
Undgå 230 volt typer til elektronik, de er ikke termostatstyrede.
Tinnet:
Blyfrit er lidt sværere at lodde med og få blank.
Loddetin, afhængig af legeringen:
Blyholdigt smelter ved ca. 185 gr.
Blyfrit smelter ved ca. 225 gr.
altså en forskel på ca. 40 gr.
Spidstemperaturen:
bør være ca. 100 gr. over smeltetemperaturen
Blyholdigt ca. 270 gr.
Blyfrit ca. 320 - 330 gr.
Undgå at have for høj spidstemperatur, det gør at den oxiderer hurtigere. Tynde spidser oxiderer hurtigere end tykkere spidser. Sluk når du er færdig med at lodde. Moderne luddekolber går af samme grund i dvale når de placeres i holderen efter man har loddet.
Spidsstørrelse:
Anvend helst en kort spids. Lange tynde spidser taber lynhurtigt varmen.
Apparater før 1985 er med ben, der vil en spids på ca. 2,5 - 3,2 mm kunne klare 90 % opgaverne.
Delefiltre, bananstik, højttalerterminaler, tykke kabler mm. kræver en større spids, ca. 5 mm vil være god.
Varmeoverførsel:
Sammenligning: Et æg skal koges.
eksempel 1: En gryde med 5 l vand bringes i kog
eksempel 2: En lille gryde, kun lige med plads til ægget, med en spiseskefuld vand bringes i kog
I hvilket eksempel vil ægget hurtigst tage varme? jeg ved godt det lidt giver sig selv, det er blot for at illustrere det er det samme der sker med den lille spids, men det er nemmere at forholde sig til æg.
Flus:
Grundlægende er det harpiks fra træer. Der fås natulige flusser og syntetiske flusser.
Flus er med til at overføre varmen, få tinnet til at flyde, beskytte loddestedet mod oxidering, rense loddestedet for oxider, holde lodningen blank og glat. Brænder af og forkuller hvis man varmer for længe eller bruger for høj temperatur. Kul leder strøm, så hvis man har brændt sin flus sort, må det fjernes.
Flus opløses med sprit eller isopropylalkohol/IPA - ikke det der skummer....
Mekanisk forbindelse i lodningen:
I overgangen mellem tin og kobber dannes et mikrotyndt lag (ca. 25 um) hvor tin- og kobberkrystaller griber fat i hinanden og danner en bronzelegering, det kaldes Intermetallisk lag. Jo længere tid man holder loddetemperaturen jo tykkere lag. Det svarer lidt til man hælder en dråbe vand på noget sand, vandet trænger lidt ned i sandet, en dråbe mere trænger lidt længere ned i sandet osv.
Omvendt hvis ikke loddestedet har være tilstrækkelig varmt opstår laget ikke og man får en kold lodning.
Dette intermetalliske lag er meget hårdt og knækker lettere en det plastiske kobber.
Slut indtil videre.
25/1 kommende emner:
Lidt om Rengøring
Renhed på loddestedet:
Det er vigtig selve loddestedet er rent inden lodningen. Dvs. der skal ikke være snavs, partikler og fedt mv. på loddestedet. Det giver indeslutninger og hulrum (caviteter) og det ar uønsket og giver en dårlig lodning. Så rens loddestedet for gammelt støv og ingen fedtede fingre på stedet efter rensningen. Fedt fra fingrene danner bobler i lodningen
ESD:
Naturmaterialer er det næsten umuligt at opbygge en statisk ladning på, derfor er det vigtigt at ens værktøj og hjælpematerialer her er af træ, bomuld, ægte hår, naturfibre osv. Man kan selvfølgelig investere ESD godkendte ting, det har så en anden pris.
Generelt til ens arbejdsplads, hvis det er ubehandlet træ er det godt, gulv, bord og stol uden plastik dupper. Tøj af rent bomuld er godt.
Pensel:
Det bedste er af træ, hestehår og med stive børster, den skal virke som en skurebørste. Søstrene Grene har dem fra tid til anden i sæt. Ikke for stor, ikke størrer end en cykellak pensel, klip den kort så børsterne er max. 10 mm, trim selv derfra til du synes det virker og hav gerne nogle stykker med forskellig børstelængde.
Børste:
Bruges til at børste printet når man har renset flusrester væk efter lodningen, giver et pænt udseende og fjerner fibrer fra pensel og servietter. En neglebørste eller skopudsebørste af træ med naturbørster kan bruges. Det er vigtigt det ikke er noget af plast og det er for at undgå statisk electricitet hvis der skulle være noget ESD følsomt som logik kredse eller FETs feks. Der findes selvsagt dedikerede børster til det.
Vatpind:
Det er vigtigt de er med træpind så de er stive og ikke bøjer. De bedste er fra Chemtronics, de er med en lang (15 cm) træpind der ikke knækker og med langfibret hårdtspundet bomuld, der ikke trevler op og fnugger og de kan bruges adskillige gange. De almidelige kan selvfølgelig bruges, men de andre dur. Brug en lille skål til sprit/IPA og dyp vatpinden der i. rens loddestedet og tør vatpinden af i en tør klud/serviet dyp igen i sprit og rens igen, på den måde holder den relativt dyre vatpind ganske længe.
Sugetråd:
Det er til at suge tin væk med. Det består af en kobberlitzetråd med flusmiddel. Fås i flere bredder, de er typisk farvekodet feks. rød, gul, grøn, hvid, osv. Der er mange producenter. Swisstone, alpha, Chemtronics oma. Det er vigtigt at opbevare det lufttæt da det ellers oxiderer og derved mister sugeevnen og bliver ubrugeligt.
Klip det tinfyldte stykke af så der er en frisk ende at suge med. Det gør at det kun er det tin der skal suges væk der skal bruges energi på at varme op, samtidig har man ikke et langt stift krøllet stykke "ståltråd" at bakse rundt med - det er testet og afprøvet og fundet bøvlet og træls.
Serviet:
Almidelig køkkenrulle er fint. De lyseblå industri optørringspapir man bruger over alt er rigtig godt. Klip det i stykker på ca. 5 x 10 cm de er nemme at håndtere. Jo mere langfibret papiret er jo færre fibrer efterlader det på printet. Generelt er ny papirmasse mere langfibret end benbrugsmasse.
:Tinsuger:
Sørg for den suger! Test af det sker ved at holde for spidsen og skyde den af - stemplet skal da allerhelst blive hængende, hvis det bevæger sig langsomt op er det også fint. sæt et stykke silikoneslange ind over sugespidsen så det rager et par mm eller 4 ud over spidsen, det gør det nemmere at suge tinnet væk når den pakker bedre om sugestedet. Tøm den med mellemrum i den lille blikdåse til rester. Giv pakningen en dråbe olie engang i mellem, det gør at stemplet glider hurtigt og pakker godt.
Rester:
Hav en lille blikdåse med låg til afklip og tinrester. Sørg for at have styr på afklippet, det er ikke godt at efterlade i apparatet...!
26/1 kommende emner:
Tin typer
Flus typer
print
intermetallisk lag
temperaturudvidelses koeficient
Om at lodde
- Helikon
- Indlæg: 1230
- Tilmeldt: 03 mar 2011, 20:10
- Lokalitet: Randers
Om at lodde
Senest rettet af Helikon 26 jan 2026, 17:22, rettet i alt 8 gange.
Mvh Niels
________________________________________________________________________________________________
2 Radford MA 25, Lenco L 70 m. Telefunken S 500 tallerken - spindown tid 2.35, Studer D732, Leak Sandwich 600
________________________________________________________________________________________________
2 Radford MA 25, Lenco L 70 m. Telefunken S 500 tallerken - spindown tid 2.35, Studer D732, Leak Sandwich 600
-
Poul
- Indlæg: 686
- Tilmeldt: 09 jan 2016, 11:53
- Lokalitet: Strandby
Om at lodde
God beskrivelse og Gode Råd Niels - tak for dem
Mvh.
Poul
Mvh.
Poul
-
Fensten
- Indlæg: 1022
- Tilmeldt: 02 nov 2018, 21:42
- Lokalitet: Brabrand
Om at lodde
Lækkert når at der deles viden, der kan komme mange tilgode
Mvh.
Fensten
Mvh.
Fensten
Sansui, Sony, Leak, Fisher, Garrard, Tannoy.