Prisen var nærmest symbolsk og om ikke andet, tænkte jeg, så kunne man da bruge tunerdelen til at høre Orientering og Torsdagkoncerten på via tape-out og videre til mit "rigtige" forstærker-setup. Den er fra ca. 1975 og hedder Technics SA-5150. Absolut i den lette ende og endnu en fin lille ting fra kategorien "ikke-noget-særligt". Udgangseffekten er svimlende 2 x 15 watt i 8 ohm. Den er faktisk ganske pæn i halvmørket, især når alle lamperne undtagelsesvist virker:
Til gengæld har jeg sjældent set noget så beskidt indvendigt. -Der er virkelig noget at gå i gang med og det vender vi nok tilbage til. Men den virker! Og selvfølgelig kunne jeg ikke nære mig. Jeg fandt alle de usleste lakridskabler frem og noget Silvan-ledning, som var det eneste, jeg var i stand til at klemme ind i de dertil indrettet højtalerterminaler. Indgangsvælgeren skulle lige ha' et pift WD-40 og så på med Anita Baker... og Pink Floyd ... og Elektric Light Orchestra og Keith Jarret... og C.V... og Dissing... osv. osv.
Og fuckin' A! Hvis ikke jeg selv havde oplevet det, ville jeg tro, det var løgn. OK, jeg kan da godt høre FORSKEL sammenlignet med mit Denon-sæt (der jo både er langt kraftigere, men også på alle måder BURDE være bedre og derfor vel også LYDE bedre?). Men det værste er, at jeg faktisk er lidt i tvivl om, hvad jeg lige her og nu foretrækker.
Ja, ja Technics'en er måske ikke helt så superdetaljeret og korrekt. Men til gengæld er den pisse-musikalsk og betoner bare de helt rigtige ting, som f.eks. en fed r&b baslinje. Der er rigeligt volumen og dynamik. Kanalseparation og stereoperspektiv er... (gys) ...bedre end Denon'ens? Det får I mig ikke til at sige. Men ihvertfald ikke ringere på en måde, der gør at jeg savner noget.
Jeg er totalt imponeret og meget overrasket. Endnu en lektie i at glemme de der skide specs og bare bruge ørerne istedet! Det eneste, jeg virkelig mangler, er service-manualen. Den er allerede efterlyst på hifiengine, men hvis nogen skulle ligge inde med den..?
