Ultimativ LP-rensning (peel-off)

Fundamentet for vores passion
Besvar
Brugeravatar
Captain Phoenix
Indlæg: 2734
Tilmeldt: 07 jun 2010, 12:01
Lokalitet: 2500 Valby
Geografisk sted: København
Kontakt:

Ultimativ LP-rensning (peel-off)

Indlæg af Captain Phoenix »

Jeg kom forleden hjem med en god LP, der var temmelig snavset, men ellers så fornuftig ud mht ridser.
Det drejer sig om C.V. Jørgensen "Storbyens små oaser", som jo nok er værd at bevare.

Rensningen gik igang:
1) Kulfiber-børste på pladetallerken - det var slet ikke nok.
2) Knosti pladevasker - hjalp (kun) lidt: Den så pænere ud, men der var stadig "brusebad i baggrunden".
3) Sprit og bomulds-klud - marginalt bedre, men stadig brusebad.

Altså måtte der sidde noget skidt/støv dybere i rillerne end jeg kunne nå - og det måtte sidde bedre fast end rensevæsken & spritten kunne magte at frigøre. Bøvlet, men da jeg nu havde besluttet mig for at LP'en skulle reddes greb jeg til "Det ultimative rensemiddel".

Det drejer sig om denne meget anonyme flaske, som jeg for nogle år siden købte (fra en desværre nu - mig bekendt - udtørret kilde).
IMG_5667.jpg
Der er tale om en tyktflydende væske (næsten gelé) med ukendt sammensætning.
Jeg kan lugte at der bl.a. er sprit involveret, men ellers er der ikke oplysninger om sammensætningen, hvilket er en skam.
Jeg husker at der i 1970/80'erne var et lignende produkt fremme - vistnok fra AM Kemi. Dette var dog klart (ikke azur-blåt), men havde samme funktion.

Jeg gjorde sådan:
Først kom jeg væsken på LP'en:
IMG_5666.jpg
Men fingrene fordelte jeg væsken over pladesiden, så der ikke er bare pletter.
IMG_5657.jpg
Efter ca. 1 time begynder væsken at tørre op - jeg tror det bl.a. er spritten, der fordamper - og der dannes tørre øer.
IMG_5660.jpg
Efter godt 2 timer er næsten hele væsken tørret op.
IMG_5661.jpg
Efter 3-4 timer er væsken tørret og blevet til et meget tyndt "skind" (eller hinde) på pladesiden.
På dette sættes englehud-tape, som bruges til at trække "skindet" af pladen med.
IMG_5663.jpg
Nu kan man så - forsigtigt - trække skindet af pladesiden.
Det er en fordel hvis man kan få det hele med på én gang, men evt. rester kan let fjernes ved at duppe med et stykke frisk tape, så følger de pænt med af.
IMG_5664.jpg
Til sidst står man - forhåbentlig - med hele skindet (som jo indeholder en "negativ" kopi af LP'en - og de urenheder, der forårsagede støjen) og en dybde-renset LP.
IMG_5665.jpg
Jeg testede støj-niveauet før/efter behandlingen - lyt til filerne nedenfor.
Der høres stadig et par "klik" fra småridser mellem numrene, men det er også tydeligt, at brusebadet er kraftigt reduceret. Når musikken spiller er der intet som generer.
Herligt - men jo også en tidskrævende proces. Og ikke helt billig - tror jeg gav XXX kr for flasken som vel holder til 10-12 LP'er.

Hvis noget har/får kendskab til hvor lignende "Mirakel-væske" kan fås, så er jeg meget interesseret (skriv i tråden eller send PB).
CV - Før rensning..m4a
CV Efter Rensning Vol -40.m4a
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
Sorenki
Tidligere Santashooter
Indlæg: 2068
Tilmeldt: 19 apr 2010, 08:35
Lokalitet: Frederiksberg
Kontakt:

Re: Ultimativ LP-rensning (peel-off)

Indlæg af Sorenki »

Flot resultat! - og godt dokumenteret, lad os håbe vi kan finde midlet fra ny kilde.
hvordan er pladen nu(efter rensning) ift. statisk elektricitet?
"I'd rather have a bottle in front of me, than a frontal lobotomy" - Tom Waits
Luxman, Marantz, Pioneer and JBL, SME og Ortofon + det løse...

http://auditur.dk
Accuphase 50 års Jubilæum: https://auditur.dk/accuphase-the-very-early-history/
Brugeravatar
Klausen
Indlæg: 925
Tilmeldt: 14 nov 2012, 20:51
Lokalitet: Skive
Geografisk sted: Roslev

Re: Ultimativ LP-rensning (peel-off)

Indlæg af Klausen »

Det lyder da godt, men hvor man få det er jeg ikke klar over, men man kan bruge hvid snedkerlim til det samme.
Brugeravatar
PerHej
Indlæg: 486
Tilmeldt: 25 okt 2012, 22:43
Lokalitet: Aabybro
Geografisk sted: Nordjylland

Re: Ultimativ LP-rensning (peel-off)

Indlæg af PerHej »

Hejsa!

Prøv og søg i Google "record cleaning glue method"

Hilsen PerHej
nakamichi 610 + 620 - Marantz CD65 - Lenco L75
Brugeravatar
mondial
Indlæg: 222
Tilmeldt: 06 aug 2012, 15:20
Lokalitet: Sjælland
Geografisk sted: Ølstykke

Re: Ultimativ LP-rensning (peel-off)

Indlæg af mondial »

Jeg kan huske der engang var et produkt solgt i Audioscan - Zeepa Disk Mask - det var samme princip (20-25 år siden)

Jeg mindes at det var effektiv rensning - men NOGET BESVÆRLIGT - især, hvis der blev påført et for tyndt lag - så kunne det ikke fjernes i eet stykke.... :-/

Havde en flaske af det.
ReVox and Studer Thats life
Brugeravatar
sorenb
Indlæg: 303
Tilmeldt: 13 apr 2016, 00:09
Lokalitet: Aarhus

Re: Ultimativ LP-rensning (peel-off)

Indlæg af sorenb »

Captain Phoenix skrev: Knosti pladevasker - hjalp (kun) lidt: Den så pænere ud, men der var stadig "brusebad i baggrunden"
Måske fordi Knosti netop ikke går i dybden, men er ren overflade behandling.

Hvordan ser din nål ud efter afspilning?
Brugeravatar
Captain Phoenix
Indlæg: 2734
Tilmeldt: 07 jun 2010, 12:01
Lokalitet: 2500 Valby
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Ultimativ LP-rensning (peel-off)

Indlæg af Captain Phoenix »

sorenb skrev:Hvordan ser din nål ud efter afspilning?
Perfekt 8)
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Brugeravatar
B&O Vintage
Dobbelt profil, udelukket fra forummet
Indlæg: 1135
Tilmeldt: 25 feb 2014, 15:26
Lokalitet: Egebjerg Nykøbing Sj
Geografisk sted: 4500 Nykøbing fritids branchemedlem

Re: Ultimativ LP-rensning (peel-off)

Indlæg af B&O Vintage »

Super resultat.
Dagplejer
Fritids Købmand med brugte vinyler og hi-fi, skrivemaskiner og andet sjovt jeg falder over.
Besvar