niklas skrev:Jag har en luxman pd-284 men har blivit himla sugen på en rega p2-p3
Vilken tycker ni är bäst och ska jag sälja min luxman och köpa en rega?
Hej Niklas.
Jeg synes, at du skal beholde din Luxman OG købe en Rega
Men det skal ikke være en P2 eller P3.
Find hellere en brugt Planar 3 i god stand med den originale RB300 arm. -Rens og smør tallerken-lejet, sæt en ny drivrem på og udskift motorophænget, hvis det er blevet slapt. Det koster en 2-300 kr. og alle kan gøre det selv.
-Sæt så den bedste pick-up på, du har råd til og så behøver du ikke at spekulere på pladespiller foreløbig.
Er Rega'en så bedre end Luxman'en?
Det kan kun du afgøre i dit setup - det er derfor, du ikke skal starte med at sælge Luxman'en. Der er tale om to helt forskellige design- og konstruktionsfilosofier. Først og fremmest direct drive vs. rem-drevet. Japansk funktionalitet vs. britisk minimalisme. Begge dele har fortalere og modstandere og jeg vil nødig bidrage til den religionskrig, der raser på det punkt.
Efter min mening er begge ganske udmærkede pladespillere og hvis de ellers er i optimal kondition og korrekt indstillet, så tror jeg helt ærligt at den forskel i lyd, du
måske vil opleve, først og fremmest vil bero på den pick-up du vælger at sætte på og hvordan den fungerer sammen med tonearmen og det, der følger efter.
Så lydmæssigt er der ikke nødvendigvis en hel masse at hente ved investere i en Rega. Men en anden ting er, at det at skille en gammel Rega ad og samle den igen, er en rigtigt god måde at blive klogere på, hvordan en pladespiller er konstrueret og fungerer. Der er 117 ting, man kan gøre ved en Rega og næsten uanset hvad, man gør ved den, så vil den stadig fungere.
Så hvis du interesserer dig for pladespillere og måske endda engang vil prøve kræfter med et diy-projekt, så er Rega'en det helt rigtige. Men hvis du "bare" ønsker en pladespiller, der fungerer og lyder godt (hvilket jo også er helt fint), så behold din Luxman og brug pengene på en endnu bedre pick-up til den istedet - eller måske bare en stak plader?
mvh