Jeg havde denne med hjem fra et loppemarked i Berlin i går. Og det er sikkert et album som de allerfleste kender - og nok har.
Således også jeg selv (siden det udkom), så dette eksemplar er til det lille plade-salgs-hjørne på Café Borre, Møn.
Men det skulle jo lige renses (børste, isopropanol og ultralyd) og tjekkes inden det kom i salgs-reolen.
Og pludselig havde jeg hørt begge sider - for det er et helt, helt glimrende album, som indtager en plads på min “Top 5 Deep Purple-album”-liste.
IMG_7130.jpeg
Sangeren Ian Gillan og bassist Roger Glover havde forladt den navnkundige DP Mk. 2 konstellation (vist navnlig pga. uoverensstemmelser med guitaristen Richie Blackmore).
Ind kom hhv David Coverdale og Glen Hughes (der ud over at spille bas også kunne synge).
Besværlige Blackmore er åbenbart i fin form og godt humør - og stort set hele bandet har været med til at skrive materialet, så det lover jo godt.
Og man bliver ikke skuffet over hvad de leverer her - hverken musikalsk eller med hensyn til teksterne.
Et rigtig godt album fra en rigtig god rockgruppe i de år hvor den var allerbedst. Jamen hvad man dog kan finde på en hyggelig café for langt under en hund i disse tider
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
