Er der nogen herinde som har eksperimenteret med at montere en stereodekoder på en rørtuner? Meningen er at jeg vil have en dekoder monteret på en gammel tuner. Er selvfølgelig klar over at man fjerner forbetoningsnetværket for at kunne få mpx signalet med igennem. Nu har jeg imidlertid aldrig rodet med den slags, men har hørt at man kan få en kreds der faktisk klarer opgaven. Kan det passe at det er så nemt? Altså en kreds i enden på LF signalet, og vupti, så har man et stereosignal ud...
Hvis det alligevel viser sig at være en større omgang med både indjustering af spoler og alt muligt, er jeg måske mere tilbøjelig til at byde på sådan en her:
Du skal justere stereodekoderen til tuneren, uanset om du bygger selv, eller køber en færdig dekoder - ellers får du næsten ingen kanalseparation. Du kan få færdige IC'er til formålet, men uden lavpasfiltre på udgangen får du meget højfrekvent støj. Nogen gange skal du også bruge et lavpasfilter før IC'en for at undgå støj fra nærliggende stationer.
Hvad er "høj udgangsimpedans"? Min stereodekoder har f.eks. en indgangsimpedans på ca. 40k.
Ja okay, så skal man jo bruge en del måleudstyr til den slags kan jeg godt se. Jeg ved ikke hvad udgangsimpedansen er, da der kun er nævnt i brugsanvisningen at den har høj udgangsimpedans, og det er ikke lykkedes mig at finde et diagram på den. Men det er en helt sædvanlig opbygning fra der sidst i 50'erne med 2 germaniumdioder som detektor. Jeg kunne forestille mig at den skal kigge ud i noget der hedder mindst 100kOhm. Derfor er sådan en som er vist fra ebay måske det bedste alternativ da den også er med rør, og sandsynligvis har høj indgangsimpedans. Det vil sikkert ikke virke optimalt med en indgangsimpedans på omkring de 40kOhm som i din dekoder. Men det kunne nu være at jeg bare skulle droppe tanken, nu hvor der skal forestages disse indjusteringer eller tilpasninger af dekoderen uanset hvilket alternativ man vælger Den spiller jo fint i mono også
Hvis du ellers kan overtale ham til at sende til DK...så synes jeg den ser fin ud...her er diagrammet til den. Jeg tror det vil fungere...
mcs har ret i det er lidt svært med de IC bestykkede 100mV er for lidt til sådan en...så det kan vise sig den både skal have input-buffer og output-buffer...der skal også lidt andet til for at få den til at fungere. Og så gør det jo heller ikke noget den her er lidt *lækker*
Luxman SQ38-DUAL CS5000-McIntosh-AMT1-Altec Lansing model 19-Rectiliniar High Boy-Arena HT25
If your amp not damp turn the volume up a bit more..
Ja det bliver nok lidt for meget hvis man skal til at lave buffere også. Jeg synes også den Knight er rigtig flot, og han vil gerne sende herover så fragten bliver ikke noget problem
Det var da fint at se et diagram af den Kan du huske hvad forskellen er i forbetoningen? Så vidt jeg husker skal man ændre i RC leddet i udgangen for at rette det til efter europæisk norm, eller tager jeg fejl? Mener nemlig at radioen i en Buick jeg engang havde var enormt mørk i lyden, netop fordi der ikke var ændret noget i den.
Således blev der nu monteret en Knight rør-stereodekoder på Philips tuneren. Jeg ved nu ikke hvor meget stereo, eller hifi i det hele taget, der her er tale om, men om ikke andet er det da flot at have stående Begge dele er i usædvanlig fin stand. Her er lige et par billeder...
Wauuu...tillykke...jeg er slet ikke misundelig. Hvis tuneren ikke er til-tænkt en dekoder kan båndbredden i MF være så smal at pilottonen ikke er kraftig nok. Den skal fylde ca 10% af signalet fra tuneren..kan let ses med oscilloskop
Jeg har lige haft skopet på, og pilottonen ryger fint med igennem, og svarer vel nogenlunde til de 10% af LF signalets amplitude. Måske lidt mindre. Men det kan sagtens tænde for stereolampen i dekoderen. Jeg går ud fra at hvis pilottonen var for svag, ville den ikke være i stand til at tænde for lampen. Jeg er nu heller ikke helt klar over hvordan det separationspotentiometer skal fungere i praksis... Når man drejer helt over på + bliver lyden noget ulden og lyder lidt overstyret. Drejer man ned bliver lyden mere klar, og fortsætter man helt over på - kommer der stort set intet igennem. Stereomæssigt synes jeg ikke der sker det store ved at dreje på knappen. Ikke som fx. på en almindelig tuner hvor man tydeligt hører forskellen hvis man trykker på mono/stereoknappen. Men det kan jo være hele herligheden skal justeres op, da det jo nok ikke er blevet gjort siden den forlod fabrikken
Linket er rigtig interesant. MPX er godt nok en større videnskab når det kommer til stykket
Ja men spørgsmålet er nok om ikke Leak tuneren har været forberedt på tilslutning af en dekoder så. Jeg tror problemet her er, som skrevet længere oppe, at Philips tuneren aldrig har været tiltænkt en dekoder. Det spiller ikke stereo i hvert fald. Om det kan komme til det ved jeg nu ikke, men ellers skal der findes en anden og måske lidt nyere tuner så det kan komme til at fungere ordentligt.