Glatfoliekondensatorer?

[his067]

Hvad er sådan en fætter egentlig? High Fidelitys Satellit højtaler (og egentlig en frygtelig masse flere) bruger dem. Jeg tænker at de er en slags bipolare elektrolytkondensatorer og derfor egentlig burde udskiftes. Men er det rigtigt?

[mcs_5]

Det er stadig elektrolytter, bare bedre end de ikke-glatte (og meget større).

Mikkel

[Max]

For at gøre kondensatore fysisk mindre, ja så ætser man overfladen på folien de er viklet af, så bliver overfladearealet jo større.

[KlausM]

Fremstillingen med glat folie - i modsætning til ætset folie - giver stor langtidsstabilitet og snævre produktionstolerancer, og opbygningen som elektrolytkondensator giver et arbejdsspændingsområde, som passer til forstærkere og højttalere. Kondensatortyper som papir- og polyesterkondensatorer er på visse punkter elektrolytkondensatoren overlegen, men i netop de arbejdsområder, som gælder for delefiltre, vil der ingen fordel være ved at benytte disse dyrere typer, som bl.a. ofte har problemer med formeringsspænding og selvinduktion, hvilket slet ikke eksisterer i samme målestok i en glatfolie kondensator.

Citat Peter Holm

Mvh Klaus

[his067]

Fremstillingen med glat folie - i modsætning til ætset folie - giver stor langtidsstabilitet og snævre produktionstolerancer, og opbygningen som elektrolytkondensator giver et arbejdsspændingsområde, som passer til forstærkere og højttalere. Kondensatortyper som papir- og polyesterkondensatorer er på visse punkter elektrolytkondensatoren overlegen, men i netop de arbejdsområder, som gælder for delefiltre, vil der ingen fordel være ved at benytte disse dyrere typer, som bl.a. ofte har problemer med formeringsspænding og selvinduktion, hvilket slet ikke eksisterer i samme målestok i en glatfolie kondensator.

Citat Peter Holm

Mvh Klaus

Hm....Har det mon ændret sig i de sidste tre tiår?

[spuncut]

"Formeringsspænding" ?!? Hvad mon det er for noget ?
MVH spuncut

[his067]

Det er lige godt sjældent: en googlesøgning giver kun et eneste hit: SEW Eurodrive motorer. Under deres råd om langtidsopbevaring skriver de:

6.2 Langtidsopbevaring
Ved langtidsopbevaring skal omformeren hvert 2. år tilsluttes til netspænding i mindst 5 minutter. Ellers reduceres apparatets levetid.
Omgang med elektrolyt-kondensatorer efter længere lagertid
Al-elektrolytkondensatorerne kan opbevares mindst 2 år uden at dens pålidelighed reduceres. Al-elektrolytkondensatorerne kan inden for denne periode forsynes med mærkespaending. Efter en opbevaring på mere end 2 år kan koblingens egenskaber forandres pga. høj startreststrøm. Ved indbyggede kondensatorer kan man gå ud fra at en en-times, fejlfri idrifttagning af koblingen (med maksimal mærkespænding) efter en opbevaring på to år regenererer kondensatorerne så meget, at der kan foretages en fornyet opbevaring.

Fremgangsmåde ved formeringen
SEW-EURODRIVE anbefaler, at elektrolytkondensatorerne reformeres langsomt, så gasdannelsen i elektrolytkondensatorerne ikke bliver for stor.
Hvis reformeringen sker indeni et apparat, bør spændingen tilsluttes via en transformator, så spændingen kan øges langsomt. Startende fra 0 V bør spaendingen øges til første formeringsspænding.
Følgende formeringstrin med deres pågældende opholdstid anbefales:
• 0 % til 70 % U norm_maks : 1 sekund
• 70 % Unorm_maks : 15 minutter
• 85 % Unorm_maks : 15 minutter
• 100% Unorm maks: 1 time

http://download.sew-eurodrive.com/downl ... 585897.pdf (side 37.)

[spuncut]

Nååå ok RE-formeringsspænding...
Menøøøhhh som jeg læser det :
"Kondensatortyper som papir- og polyesterkondensatorer er på visse punkter elektrolytkondensatoren overlegen, men i netop de arbejdsområder, som gælder for delefiltre, vil der ingen fordel være ved at benytte disse dyrere typer, som bl.a. ofte har problemer med formeringsspænding og selvinduktion"
...skulle papir- og polyesterkondensatorer ofte have problemer med reformeringsspænding...Papirkondensatorer ? næppe ?? men da i al fald ikke polyesterkondensatorer så vidt jeg er orienteret.
Dielektrikummet i en elektrolytkondensator er et oxidlag som er dannet (formet) ved (langsomt) at lade kondensatoren op. Dette oxydlag kan gøres meget tyndt og man kan derved opnå en meget høj kapacitet ift. størrelsen.
Polyesterkondensatorens dielektrikum er et lag folie med kondensatorens plader på hver side, enten som to lag alu-folie eller dampet på dielektrikummet. Dielektrikummet er således ikke "formet" i kondensatoren men anbragt der fra starten af, polyesterkondensatorer burde derfor heller ikke have en reformeringsspænding.
MVH spuncut

[his067]

=>Spuncut