Carlsson OA50 let renovering

Rosinen i pølseenden
Besvar
Mellemhjulet
Indlæg: 38
Tilmeldt: 15 apr 2011, 21:49
Lokalitet: Helsingør

Carlsson OA50 let renovering

Indlæg af Mellemhjulet »

Jeg er den lykkelige ejer af et sæt Carlsson OA50, årgang ældst, som egentlig bare har levet en stille tilværelse som højttalere til fjernsynet på reproen ovenpå med en film eller to om ugen. Der siddes meget lavt når der ses film, så det passer fint til højttalerne. Nu fik jeg så lyst til at lytte til dem nede i stuen på det rigtige anlæg, det har jeg aldrig gjort før, og i samme ombæring lige få dem blæst af for støv udenfor, og det viser sig desværre at der kommet en revne i hver af bassernes skumophæng.

Så er der flere løsninger, ny skumkant, som den her ser ud til at passe fint: https://www.repairyourspeakers.com/en/f ... 9-20000060

Ham jeg købte dem af, havde på et tidspunkt i nullerne fået skiftet bas/mellemtonen ud hos Lydbutikken på Frederiksberg, hvilket giver mening da de forhandlede Larsen højttalere dengang, men modellen som sidder i, hedder Peerless 831619, og er ikke nævnt på nogle af de sider med bas/mellemtonen som er brugt, f.eks her: https://www.faktiskt.io/phpBB3/viewtopi ... 17&t=31435 og her: https://carlssonkult.se/basersattare.aspx. Faktisk ser de nærmest ud til ikke at eksistere. Det kan selvfølgelig være en specialmodel leveret til Larsen, jeg ved det ikke. Så et spørgsmål er om nogen kender til det?

Et andet spørgsmål er, om det kan svare sig helt at skifte elementet. SB Acoustics bliver anbefalet hos hifikit, som en drop-in replacement af bedre kvalitet end den originale, det er også nævnt hos Carlssonkult, og koster altså ikke særlig meget: https://www.hifikit.se/komponenter/carl ... zontalTab1 Denne enhed passer også til de fleste af Sonab modellerne, så jeg er nysgerrig med om nogen har erfaring med enheden? Hvis jeg kunne se at den enhed som sad i, VAR en af de originale modeller, ville jeg nok holde mig til refoaming, men hvis modellen er lidt skæv, ville jeg gerne over på en af de "anerkendte" erstatninger. Jeg synes de lyder rigtig godt, det er bare hvis de blev hørbart bedre, for en trods alt beskeden sum. (Det kan jo også være at en frisk, hel skumkant giver noget.)

Svenskerne i Ljudtekniska Sällskapet er generelt meget positive overfor Stig Carlssons højttalere, som man læse her: "https://www.lts.a.se/explorer/flipbook/ ... 1/#page=79". Skribenten foretrækker sine OA51 fremfor Quad ELS63 og Bowers & Wilkins 801

Det, højttaleren kan, er at forsvinde, og samtidig åbne rummet op. Ikke sådan noget præcisions dybde og højde, bare en meget rumlig fornemmelse. Går ud fra det er derfor det går så godt med dem til film. Det er så lidt svære at indpasse i stuen. Jeg spiller normalt på den lange led af rummet, og det kan jeg ikke med med dem. På den korte led kan jeg så ikke komme langt nok væk fra dem, så lyden "hænger lidt lavt". Sætter jeg mig gulvet forsvinder væggen bagved. Pudsigt nok, har jeg nogle andre højttalere til hverdag, som også forsvinder fint, men der løfter lyder sig uden problemer 1 meters penge fra højttalerne, og laver ellers samme store rum, eller større end OA50 højttaleren, de er endda lidt længere nede mod gulvet, men jeg sidder så lidt længere væk fra dem.
IMG_2218.jpg
IMG_2219.jpg
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Besvar